I en Konvolut, mærket:

Smaating fra Aarene nogle og 40.
















Replik og Situation

(lod sig bruge i en idyllisk Operette)



En lavcomisk Figur(saadansidder en forsoren Karl ikke i den allerværste Forstand) sidder uden for ved en Kro, ved eten veldækket Bord – Skoleholderen dersteds kommer til.









Skoleholderen.

Men hvor i al Verden er Du kommen herud og hvad gjør Du her? Du sidder jo og lever som den rige Mand i Evangeliet.



Personen

Ih veed Du ikke det, Du som er Skolelærer her, og godt at Du kom at jeg kan aftaletale Noget med Dig – jeg er her paa Maadeholds-Selskabets Regning.






Skolehold.

Da viser Du Dig just som et værdigt Medlem og holder Din Eed


Personen
Vist ikke nei, jeg er ikke Medlem af Maadeholdsforeningen, det skulde Fanden være, men Du veed jo, fraat vore unge Dage, at jeg altid har haft et Satans Snakketøi, og saa har Maadeholdens-Selskabet kjøbt mig til at reise omkring  og vinde Samfundet Tilhængeretil Hængere; og maa jeg rose Selskabet i denne Henseende; jeg skriver Alt paa Regning 4 Snapse om Dagen, og 2 Glas PunschPus for hver Dag jeg holder opbyggelig Forsamling og en Extrasopken for hver een jeg vinder for Selskabet. Jeg hjælper paa Selskabet med mit Talent og Selskabet hjælper paa mit Talent ved de utallige3 veldestillerede Æggesopkener. – Og Du skulde høre mig tale – ja jeg er virkelig begeistret for Selskabet, hver Gang jeg taler, tænker jeg altid paa de 4 Snapse.




Skolehold.


Men er Selskabet tjent dermed.



Personen

Hvorfor ikke? Naar man vil samle Penge skal man aldrig lugte til Pengene, og hvad kommer det Smørret ved hvad Kaalen er feed af. Desuden holder Selskabet 


endnu en Prædikant, det omreisende Dydsmønster, han kommer bag efter hvor jeg har været, og overbeviser alle Dem, som ere vundne ved min Tale; men paa den Maade vil jeg ikke virke for  Selskabet,Selskabet. det er saa opoffrende – men nu til Sagen, og vil Du have et Glas Punsch saa er jeg den Mand der kan tractere.











,a ogdisse 2 ß som dog saa gjerne vilde ind; men Opsynsmanden er ubøieligv, vil Intet høre om, at han jo, blot han er kommet ind, strax vil betale de 2 ßSkilling 100 Gange.
Denne underlige næsten vanvittige Berøring af to Verdener – Virkelighedens og Phantasiens, og saaPhantasien Virkeligheden, som er saa nøieregnende med at forlange sine 2 ßSkilling.









a

Komisk Situation

Et Lykkens Tempel, hvor der ligger Guld og Penge i Overflod – men Entreen koster 2 ß:Skilling og der staaer et Menneske og vil ind, som ikke eier disse 2 ßSkilling




















Paa en løs Seddel:




Modehandleren (i Stadierne) faaer den Idee at oprette en Modeboutique, en Afdeling alene for at klæde Liig, saa det at blive klædt Liig paa Moden er at blive begravet i christen Jord, ɔ:det vil sige den nyeste Fortolkning.











Naar den rige Mand kjører med Lygter paa sin Vogn i den mørke Nat: seer han bedre et lille Stykke end den Fattige, der kjører i Mørke – men han seer hell.heller ikke Stjernerne, deri forhindrer hans Lygter ham netop. Saaledes med al verdslig Forstandighed, den seer godt nærved, men berøver den uendelige Udsigt.











Protagoras Sætning: at MsketMennesket er Alts Maal er rigtigt, græsk forstaaet et Sidestykke til det Indfald af en Underofficer paa Fælledender da Sælgekonen ikke havde Pæle-Maalet ved Haanden og der just blev blæst Apell og der altsaa ikke var Tid at spilde, sagde: giv mig blot Flasken, jeg har selv Maalet i Munden. –











Men lad os aldrig glemme, at ikke Enhver, der ikke har tabt Forstanden, derved beviser uomtvisteligt, at han har den.